Mias Tanker

Klumme december - HIV - hvor blev solidariteten af?

2008-11-29T22:51:00.000-08:00

Den første december er World Aids Day. Rundt omkring i verden er der masser af mennesker, som stadig dør af aids, fordi de ikke har adgang til behandling og medicin. Der er masser, der smittes unødvendigt pga uvidenhed, fordomme, religiøs stupiditet eller mangler på kondomer og glidekrem. I 2007 anslår FN, at 2,7 millioner blev hiv-smittede, og at cirka 33 millioner lever med hiv. 2 millioner mennesker skønnes at være døde i 2007 alene på grund af aids.
Og hvordan står det så til i Danmark? Her er der adgang til medicin og behandling, men alligevel står det ikke godt til. Hiv-pensionatet er lukket, psykosociale tiltag nedskåret, og der er stor uvidenhed om smitteveje. Glemt er 80´ernes store kampagner, enten fordi det er længe siden, eller fordi man simpelthen er for ung. Men værst af alt virker det, som om solidariteten er gået fløjten. Med medicinen er der opstået nye skabe af tavshed. Jeg er så afgjort en af dem, der priser og takker Gud for kombinationsbehandlingen. Jeg har set venner vende tilbage lige fra dødens rand, ligesom jeg har oplevet venner dø før medicinen.
Men stigmatiseringen er blevet større, og rigtig mange er i skabet med deres hiv-status. Ifølge levevilkår-undersøgelsen for hiv-smittede fra 2007, er det cirka hver femte, der kun har fortalt to eller færre, at de er smittede. Frygten for at andre vil tage afstand er reel. Hvad enten den skyldes uvidenhed om smitteveje eller noget andet, så er man ikke noget værd på kæreste- og scoremarkedet.
Det er på tide at stoppe op og tænke over, hvad vi gør ved hinanden når vi opfører os sådan. Jesus var ikke i tvivl. Hans solidaritet var altid med de ustødte og marginaliserede. På Jesu tid var det de spedalske, der skulle holde sig væk fra de raske. Den gang var der uvidenhed om smitteveje, men i dag ved vi bedre om hiv. Det handler om sikker sex og om ikke at dele nåle. Jesus opfordrer os ved sit eksempel til at vise solidaritet og til at møde hinanden med respekt og kærlighed.
I Sydafrika har man begrebet ubuntu. Ubuntu betyder, at vi hænger sammen og er en helhed. Faktisk er vi kun noget, fordi vi i vores menneskelighed er en del af hele menneskeheden. Paulus taler også om det kristne fællesskab som en krop, der gensidigt er afhængig af hinanden og en helhed, hvor hver del har sin funktion. Alle dele er vigtige, og ingen del kan sige, at det ikke har brug for de andre. Det kristne fællesskab er Kristi krop. Når en del af kroppen er hiv-smittet, er det derfor det kristne fællesskab, der har hiv. Paulus siger endda, at vi skal give de dele af kroppen vi skammer os ved så meget mere ære. Nu mener jeg selvfølgelig ikke, at hiv-smittede skal skamme sig, eller at det er godt at skamme sig over hiv-smittede. Men jeg vil gerne opfordre vores miljø til selvransagelse.
Hvordan møder vi hinanden og hvordan går det med solidariteten? Gud elsker os alle lige højt, positive eller negative. Hos Gud er der hverken mand eller kvinde, slave eller fri, dansker eller 2g’er, homo eller hetero, hiv-smittet eller ej. Alle er vi elsket uden betingelser.
I København markeres World Aids Day med en økumenisk gudstjeneste i Helligåndskirken på Strøget arrangeret af Danske Kirkers Råd. Ser vi dig?

Bedste hilsner Mia

Link www.levekaar.dk

Klumme Juli - Så slap dog af!

2008-07-06T09:07:00.000-07:00

Så er det sommer- og ferietid, og hvor er det dejligt. Hvad enten vi skal væk hjemmefra eller bare har muligheden for at slappe af i vante omgivelser. Mit København skifter karakter, der er mere plads når jeg cykler rundt i byen, og dens rum fyldes op af turister, der går rundt og ser på byen med nye og friske øjne. Det de tydeligvis også har, er mere tid end mig. De bevæger sig frem på fortovet i et adstadigt tempo, hvor jeg prøver at bane mig frem på Strøget i mit vante, lidt fortravlede tempo.
Og hvorfor har jeg så travlt? Prøver jeg at komme frem til mit mål 30 sekunder før, eller er det bare en dårlig vane styret af ubevidste effektivitetskrav? Allerede i den første del af Bibelen prøver Gud at give os gode vaner omkring tid og hvile. I skabelsesberetningen får vi at vide, at Gud efter at have skabt alt hvilede på den syvende dag i ugen, hvilket er jødernes begrundelse for at holde sabbat. Dette er gået videre i den kristne søndags gudstjenestefejring og fridag, og i muslimernes fredagsbøn. Men i de senere år er søndagen kommet under angreb. Lukkeloven skal væk, der er ikke noget vigtigere end at jeg kan holde forbruget i gang og købe ind om søndagen. Og der er da også flere og flere lange søndage med åbne butikker, hvor vi dyrker forbrugets hellige gud, hvis største bud er, at jeg bliver lykkelig hvis jeg køber, eller holder mig i gang hele tiden.
Denne holden i gang og gøren hele tiden, uden dyb afslapning, har sin pris. For nylig forsøgte jeg at lave en middagsaftale med 3 veninder. Vi var kun 4 der skulle mødes, men det tog utallige mails at finde frem til en dag, hvor kun en så skulle gå tidligt! Vi har så travlt; hvornår får vi slappet af, både alene og sammen med andre?
Den jødiske sabbat er karakteriseret ved, at der er aktiviteter man afholder sig fra, og at man mødes for at være sammen i familien og med venner. Der spises og snakkes, og ritualer minder om, at Gud er med ved bordet. Det er hellig afslapning. Homo-, bi- og transseksuelle har også brug for hellig afslapning, og for at tage den med ro. Ud over den almindelige travlhed, som alle andre mennesker oplever, bærer vi på den stress faktor at være anderledes, og at skulle finde vores egen plads i det. Lige så vidunderligt det er at skulle finde sin identitetsforståelse og ”sig selv”, så kan det lægge et pres på en. Alt efter hvor man er i processen, eller hvor godt man føler sig accepteret, eller hvor vigtigt det er for en at få andres accept. Dette pres kan få os til at give den en ekstra tand på præstationspedalen. Hvem vil ikke gerne lykkes? Men slap dog af! Spørg dig selv hvor vigtige de ting er, som du har så travlt med. Måske er netop den afslappende stund ved stranden eller på gåtur i sommerlandet et godt tidspunkt til denne fordybelse. Hvorfor har vi så travlt i vores hverdag?
Hvor er det godt, at Gud ikke har travlt. Gud har al evighedens tålmodighed med os. Den tålmodighed der kommer af ubetinget kærlighed. I forholdet til Gud skal vi ikke præstere noget. Vi er gode nok som vi er. Vi skal bare ”møde op” og sige: ”Gud, her er jeg”. Faktisk virker det som om Gud er på en hel anden tidsskala end jeg.
Jeg stødte engang på denne vittighed:En mand forsøgte at forstå Gud og spurgte ham derfor:"Gud, hvor lang tid er en million år for dig?"Gud svarede: "En million år er som et sekund for mig."Manden: "Hvor meget er en million kroner for dig?"Gud: "En million kroner er som et par håndører for mig."Manden: "Må jeg få et par håndører af dig?"Gud: "Ja, lige et sekund."
Må du få en rigtig god og afslappet sommer!
Mia

Klumme juni - Jesus er vild med homoer og andet godtfolk!

2008-07-01T06:09:00.000-07:00

Pridesæsonen er over os, og i Danmark ser det ud til, at vi får en rimelig stor og varieret Pride til august. Nu kan vi jo spørge os selv lidt kynisk, om det nu også skulle være nødvendigt at lave en sådan ståhej ud af os selv. Vi har det jo meget godt, ikke sandt? Er der noget at kæmpe for eller være stolte over?
I steder som Moskva, hvor der igen i år ikke blev givet tilladelse til demonstration, eller Riga, hvor højreekstremister kom med trusler, er det måske mere indlysende end herhjemme. Nederst i denne klumme er et link til ILGAs kort over homoseksuelle rettigheder verden over, og som vi kan se på det kort, er der mange hotspots for undertrykkelse af homoseksuelle. Så hvorfor Pride hos os?
For mig at se er Pride en god lejlighed til at synliggøre homoseksuelle og biseksuelle og til at vise hvor mangfoldige vi er. Pride virker både på det ydre og det indre plan. På det ydre plan påvirker vi samfundet omkring os, når vi gør opmærksom på, hvilke homorettigheder der mangler at komme på plads, som fx vielser. Det er ikke et samme at lade sig registrere. Vi påviser også ved vores synliggørelse mangfoldigheden. At der er flere måder at leve på end hetero-tosomheden. At mangfoldighed og forskellighed er med til at gøre livet mere interessant og frodigt. At et samfund bliver mindre af, at vi alle sammen skal være ensartede og ”normale”
Men det indre plan er lige så vigtigt. Det er dejligt at føle glæden og stoltheden, når vi er mange nok og når vi ser variation hos vores ”stamme”. Det gør noget ved os indeni. Jeg tror på, at events som Pride har en helende kraft for mange. At det kan hjælpe nogle af os til større selvaccept. Den dejlige oplevelse og følelse indeni, når vi bare ved, at vi er ok som vi er. En sådan overbevisning kan vokse og styrkes, når vi oplever et tilhørsforhold, som det er muligt til Pride. Pride betyder jo stolthed, og for mig er det dejligt, når vi netop ikke mere har brug for andres accept af os, men kan stå ved os selv hver især og sammen.
Accept af en selv og accept at mangfoldigheden i det homoseksuelle miljø giver indre styrke. Det er sørgeligt, når vi blandt os selv begynder at ønske nogle væk, eller at ”de” bare ville fylde lidt mindre. Når jeg får sådanne tanker spørger jeg mig selv om, hvad ”de” repræsenterer, som jeg ikke bryder mig om i min forståelse af homoseksualiteten; og så forsøger jeg at gøre min opfattelse mere rummelig. At være homoseksuel eller biseksuel kan have mange udtryk og indebære mange valg i livsstil.
Jesus dømte ikke, og jeg er sikker på, at det piner Gud, når vi bitcher mod hinanden. Jesus er bare vild med homoer, biseksuelle og andet godtfolk. Hos Gud er der en større rummelighed og kærlighed end vi overhovedet kan forestille os.
Den latin-amerikanske munk Ernesto Cardenal udtrykker det sådan her: ”Gud, du den elskede, du elsker mig netop som jeg er, med min overfølsomhed og mit temperament, med mine vaner og mine komplekser... Jeg véd, hvordan du elsker mig, for også jeg har elsket og véd, hvad lidelse og besættelse og blind længsel efter en anden er. Gud, du er blind af længsel efter mig, og du elsker mig indtil besættelse. ”
Jeg håber du må få en velsignet og sjov Pride-uge.
Mia

Link til ILGA kort over rettigheder for homoseksuelle: ilga.org/map/LGBTI_rights.jpg
Link til Copenhagen Pride 2008: www.copenhagenpride.dk/dk/

Klumme april/maj - Kristus har befriet os!

2008-05-05T09:40:00.000-07:00

og den frihed skal I holde fast ved, så I ikke igen bliver fanget i slaveriet, sådan skriver Paulus til en flok nyomvendte Jesus-følgere, der kom i debat om hvordan og hvor meget de skulle lægge sig op af den gamle jødiske måde at leve på. Nogle fulgte allerede loven og andre ikke, men de var nu blevet kristne. Nu kom de i diskussion om, hvor meget de skulle følge loven, og hvordan de skulle forholde sig til den jødiske tro. Paulus er klar: pas på at følge Guds Ånd, ellers kan bogstaven slå ihjel, når den bliver til tvang. Dette er alt sammen noget vi kender til, fra de gange hvor vi har stået model til en såkaldt ”bibeltro” fortolkning af enkelte vers i Bibelen, den som bruges til at fortælle os, at vi er forkerte, når vi er som vi er som bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle.
Den 29. marts havde jeg den store fornøjelse at deltage som repræsentant for Markens Liljer MCC til vores første årsmøde i Danske Kirkers Råd. Det var godt at mærke den varme og åbenhed der var til årsmødet. Det er tydeligt, at grundholdningen er meget respektfuld og økumenisk. Desuden er det i denne sammenhæng et grundvilkår, at der er ting vi enes om og ting hvor holdningerne brydes. Det vigtige er derfor dialogen, og at vi kan mødes om nogle ting i samarbejde som kristne. I februar blev vi så enstemmigt optaget og har i den forbindelse besluttet, at vore to repræsentanter i rådet er undertegnede og Preben Bakbo Sloth. Vi ønsker til en start at engagere os på to områder: arbejdsgruppen for ”menneskerettigheder og flygtninge”, og teologi-udvalget under Rådet. Det er her vi kan bidrage med vore kompetencer og særlige erfaringer. Vi kan repræsentere en gruppe mennesker, der i kirkens historie ofte er blevet marginaliseret og derfor kender mange problematikker indefra. I MCC har vi jo i mange år arbejdet med inklusiv teologi, menneskerettigheder og ligeberettigelse. I Danske Kirkers Råd er der mange, der vil være enige med Jesu programerklæring, da han første gang træder frem i en synagoge og læser op fra profeten Esajas:
Guds ånd følger mig,For Gud har kronet mig til konge.Han har sendt mig til de fattigeMed gode nyheder.Fanger skal sættes fri,Og blinde skal se.Jeg er sendt for at befri de undertrykte,Guds tid er kommet.
Det bliver nu op til os, sammen med de allierede vi har i organisationen, at påpege at befrielsen også gælder bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle, og at vi er en del af Guds skabelse og plan. Vi er Guds børn på lige fod med andre, også når vi lever som vi nu engang er. Det vil helt sikkert føre til mange spændende dialoger om f.eks.skabelsen, ”natur”, seksualitet og kropslighed.
Vi glæder os til at gå åbne og fordomsfrie ind i denne dialog, i en glædelig forvisning om, at vi ikke behøver at blive accepteret eller godkendt af noget menneske eller kirkesamfund, for Gud har allerede mødt os i sin store kærlighed og ønsker os som vi er. Dette giver frihed, og værner os samtidig fra muligheden for at blive såret af dem, der ikke lige har det som os eller tror det samme som os.
Du kan se hvilke kirker og organisationer, der sidder i rådet her: www.danskekirkersraad.dk/index.php?id=171

Klumme marts - Hvad er en succes?

2008-03-10T23:48:00.000-07:00

Jeg bliver aldrig berømt. Jeg kommer aldrig til at vinde X-faktor, eller score en der har gjort det. Jeg kommer aldrig til at grundlægge er forretningsimperium, eller udnævnes til minister for noget som helst. Er jeg så en fiasko?
På hvilket grundlag og ud fra hvilke værdier bedømmer vi fiasko og succes? Kigger vi på det ydre? Hvordan nogen eller noget ser ud? Hvilken uddannelse eller karriere folk har? Hvad de har opnået? Er det et spørgsmål om hvad vi ejer? Hvilken bolig eller boligindretning, tøjsmag eller ”klasse” vi holder os? Vi bliver hele tiden bombarderet med forskellige succeskriterier, som vi kan måle os selv og hinanden på. Forbrugersamfundet fortæller os, at lykken ligger i at eje og knytte sig til ting. Men ikke for længe, af hensyn til samfundsøkonomien skal der gerne nyt til.
Og fordi der er så meget fokus på det ydre udtryk, bliver plastikoperationer også mere accepterede. Selvom vi som udgangspunkt er skabt som vi er, bliver det sværere og sværere at leve med ”skønhedsfejl”. På samme måde som vores tolerance overfor fedme bliver mindre, og det til trods for, at flere og flere bliver fede. Perfektion er målet.
Og søger vi væk fra det ydre og ser indad, mødes vi også af udtalte og uudtalte kriterier for succes. Vi skal have styr på os selv og kontrol over vores liv. Selv på arbejdet forventes vi at udvikle os og lægge vores liv og sjæl i firmaet. Nu er der noget der hedder udviklingssamtaler, som en naturlig del af arbejdslivet. Så nu bliver indre udvikling også et krav og noget vi måler os på. Alt andet ville være ineffektivt og dermed ikke kilde til succes.
Så hvad er succes? Hvad stiller du op, når du kigger på dig selv, og hverken du eller dit liv lever op til succeskravene?
Lad mig fortælle dig, at du ikke er alene. Vi er mange, der ikke kan leve op til disse overfladiske succeskriterier; og ikke nok med det, det ku’ Jesus heller ikke. At ende på et kors, forrådt af en ven og hånet af masserne, er næppe toppen på et karriereforløb. Men nu er det sådan, at Gud har helt andre værdier end den vestlige verdens forbrugerisme og succesdyrkelse. Gud tager det ringe og foragtede til sig og elsker det som det er. Det er hverken hvad vi gør eller hvad vi har, der betyder noget, men hvad vi er. Guds skabelser. Gud har jo skabt os i kærlighed og har et helt andet værdisæt. Det er bl.a. derfor Gud har noget at sige til os bøsser, lesbiske og biseksuelle. Det handler ikke om det ydre og normalitet, men om at tage sit liv og sine vilkår på sig.
Så når du spørger dig selv, om du er en succes, kunne spørgsmålene være: har jeg været mig selv i dag? Har jeg smilet til nogen? Er jeg en god ven? Har jeg bidraget med hvad jeg kan til det fælles bedste?
Og ved du hvad? Hvis du ikke engang kan svare bekræftende til disse spørgsmål, så er du alligevel elsket helt betingelsesløst, og er dermed per definition en succes. Du er jo skabt af Gud.
Hav en rigtig glædelig påske.

Mia

Klumme Februar - Smid masken!

2008-01-30T23:37:00.000-08:00

Det er fastelavn og der er udklædningstøj til salg i BR og fastelavnsris til salg i slikbutikkerne. Jeg blev helt henført til barndommens rige, da jeg den anden dag så alle de farvestrålende tønder med slik hos Frelsens kaffe.
I middelalderen var det almindeligt at have karneval, før fasten begyndte og man i 40 dage skulle give afkald på kød og andet godt. Karneval var en stor fest, hvor det blev muligt at prøve nye roller eller lave grin med det, man anså for vigtigt eller helligt. Det kunne fx være kirken, ritualer eller kongen. Man klædte sig ud eller tog masker på for at skjule sig. Sådan en karneval fejrer man stadig i nogle katolske lande. Nu er fastelavn her hos os mest blevet børnenes fest, men vi har beholdt udklædning og masker.
Vi voksne får sjældent lov til at lege med rollerne eller påtage os nye identiteter. Og dog tror jeg, at vi alle kender til det at have masker på. For nogle kan det være arbejdsmasken. Masken vi har på, når vi er professionelle. Eller måske er det en gå-i-byen-og-score-maske. Nogle af os gemmer os måske under en urørligheds-maske, båret af frygt for hvad der ville ske, hvis folk så, hvordan vi i virkeligheden er. Det kan være en bliv-væk-maske eller en jeg-har-styr-på-det-hele-maske. Mange af vore masker kan være nødvendige for at passe ind i situationer eller i grupper. Men nogle gange går vi måske i den modsatte grøft og tager den outrerede-maske på for at være forskellig fra alle de andre.
Som homoseksuelle har vi måske også været nød til at tage maske på for at kunne passe ind og passere som normale (hvad det end er!). Hvis du føler, at du bærer rundt på masker, som du er ked af, er det måske på tide at smide dem. For hvad er der egentlig at frygte? Og gider vi egentlig relationer til andre mennesker, der bygger på uærlighed? Hvad vil der ske hvis du eller jeg bare er os selv? Og kan vi egentlig være os selv uden at vi tager risikoen og springer ud, giver slip på maskerne og forestillingerne om, hvad vi bør være eller hvad vi tror tjener os bedst overfor verden? Masker kan blive så meget en del af os, at de stivner og fryser sig fast på ansigtet. Når dette sker, kan være svært at se det sande ansigt inden bagved.
I ægte og kærlige relationer er det muligt at være sig selv og blive mødt. Dette er en længsel hos de fleste. Bare at være sig selv og blive elsket som man er. Hverken mere eller mindre. Og sådan er Guds virkelighed. Du, jeg og alle ”de andre” er elsket. Med masker og uden masker. Fyldte af frygt eller kærlighed. Sådan er det bare. Kærligheden fra Gud er ikke afhængig af, hvad vi kan præstere, eller om vi er perfekte. Gud har nemlig selv skabt os uperfekte!
Kærlig hilsen
Mia

Klumme januar Nytår - here we come!

2008-01-10T12:26:00.001-08:00

Velkommen til 2008 – jeg håber du er kommet godt ind i det nye år.
Årsskiftet er for mange af os et tidspunkt, hvor vi ser tilbage på året der gik, og gør status. For hvordan gik det egentligt? Hvad er der sket os og vore nærmeste? Har vi opnået, hvad vi ville? De af os, der lavede nytårsforsætter ved årsskiftet 2007, husker måske nu på dem og må se på, hvordan det er gået med dem. For det er jo ikke altid, at livet bringer os hvad vi håber. Et gammelt ordsprog siger: ”Mennesker spår, men Gud råder.” Og det er jo sandt, at vi kan håbe, planlægge og handle, men vi bestemmer ikke nødvendigvis udfaldet. Der er jo så meget vi ikke har kontrol over. Hvis vi tror det, har vi nok at gøre, og livet kan blive en kamp, når vi ønsker at styre, hvordan tingene flasker sig. Eller som jeg engang hørte en sige: livet sker mens vi har travlt med at lægge andre planer.
Når vi skuer tilbage, skuer vi også frem; ønsker for 2008 dukker frem, og de ting vi måske godt kunne tænke os at ændre. Her er nogle af de forsætter, jeg har hørt i år: kun kage én gang om måneden, bedre kost, tabe mig 27 kilo, holde op med at ryge (nu skal det lykkes), drikke mindre, dyrke mere motion, have bedre sociale kontakter…. Tilføj her dit eget.
Nogle af os har endda flere fortsætter i spil på en gang. Stor er så vores overraskelse, når vi en gang i marts måned opdager, at intet af det er sket, og at alt er stadig ved det gamle. Hvor gik det egentlig galt? Jeg har et par bud på det.
Nogle gange virker det som om vores ”selvforbedringsprojekter” er et udtryk for en straffeekspedition, snarere end handlinger i kærlighed. Når vi gerne vil ændre noget, er det vigtigt at se på, hvilken impuls eller intention det kommer fra. Mange ting, vi har gjort eller gør i vore liv, kommer ikke ud fra ønsket om at være kærlig mod os selv. Lavt selvværd gør, at vi griber til ukærlige handlinger, f.eks. sulter os selv fra livsglæden, for derefter at foræde os i livet som kompensation.
Som præst får jeg nogle gange spørgsmålet: Hvordan kan jeg vide, hvad der er Guds vilje med mig?
I den kristne religion tror vi jo på, at mennesker er skabt med fri vilje, og at det fornemmeste vi kan gøre er at lægge vor vilje over til Guds vilje. Gud vil ikke tvinge nogen til noget, men ønsker, at vi kommer frivilligt til Gud. Mange af os holder os måske tilbage, fordi vi har forgiftede Guds billeder i hovedet,og derfor ikke har tillid til, at Gud vil os det godt. Det er jo meget naturligt med alle de gyserhistorier vi har hørt om Gud. Men min Gud er kærlig og har derfor også en kærlig vilje med mig. Jeg må så også tilstå, at min vilje for mig selv ikke altid er lige så kærlig. Derfor er der jo også meget at vinde ved at overgive mig.
Men hvordan er det muligt at finde Guds (kærlige) vilje for sit liv? Guds vilje viser sig, når vi gør den næste rigtige handling. Ingen får udlevet et færdigt kort, hvor vejene der skal betrædes er indtegnet på forhånd. Men det er muligt at finde ud af, hvad det næste rigtige at gøre er. Det kræver en indsats. Den slags indsats, hvor vi er stille og spørger, hvad der er det næste rigtige, og så lytter efter svaret. Den indsats, hvor vi er villige til at se på vore handler og undersøge, om vi var sande mod os selv og handlede i kærlighed til os selv og andre.
Det er den slags status, det også kan være godt at gøre ved årsskiftet: Var jeg kærlig mod mig selv og var jeg kærlig mod andre? Hvis vi kan se, at vi har formået at være det, også selvom det ikke var hele tiden eller blot i glimt, hvis vi kan identificere disse øjeblikke og handlinger, er vi på vej på Guds kort.
Jeg ønsker dig og dine et velsignet nytår!

Klumme december

2007-12-10T01:40:00.000-08:00

Mærk julen - den er rundt om dig og i dig!
Overalt hvor vi vender os hen er der jul. Julenisser, julepynt, julemad, juleøl og mulige julegaver. Vi skal til julefrokoster og julesammenkomster. Vi lokkes med julekoncerter, for der skal rigtigt julehygges, og nogle af os overvejer, hvordan vi kan få en december uden julestress, nu hvor vi klemmer endnu mere ind i et alt for stramt tidsskema.
I alt dette vil jeg opfordre os til at stoppe op og mærke efter. Hvad betyder julen for dig, og hvad er vigtigt ved julen? Nogle af os homoseksuelle har et lidt anstrengt forhold til julen. Der kan godt gå lidt ”hetero-kerne-jule-familie” i den. Hvad så hvis vi har et anstrengt forhold til kernen eller til familien? Hvad hvis jul er forbundet med traditioner, der ikke bringer mening for os? Hvad hvis vi er vegetarer eller er hold op med sukker, så den danske normaljul er svær at sluge? Hvad hvis vi føler os lidt ved siden af, eller ude af trit med niecernes og nevøernes ønsker, eller hvis vi som Ebernezer Scrooge i Dickens Juleeventyr får lyst til at udbryde: ”Humbug!”?
Hvis du er nået til sådan et punkt i din december og nu sidder og læser denne klumme, vil jeg gerne flytte fokus fra alt julehurlumhejet og vende det mod hvad jul egentlig handler om. Den kristne jul handler om kærlighed, der bliver konkret, ja kødelig. Om Gud, der vil være helt nær ved os med sin kærlighed. Så nær, at Gud lader sig føde ind i verden for at fortælle og vise os, at kærlighed er nærvær og generøsitet. At kærlighed ikke skal begrænses til små udvalgte kerner, men at den sprænger grænser og grænseoverskrider.
Rigtig jul handler om at åbne sit hjerte for sine medmennesker. Om at lukke ”de andre” ind. Om at have nærvær og kærlig opmærksomhed på hinanden. Dette kan selvfølgelig også foregå i kernefamilier eller i vore egne skabte små fællesskaber. Men julen handler om åndelige værdier: kærlighed, tolerance, nærvær, glæde og gæstfrihed. Jesus selv blev mødt med mangel på husly. Der var ikke plads til ham og hans forældre. Senere hører vi endda i historien om den første jul, at Jesus endte som flygtning i Ægypten på grund af en gal diktator, der følte sin magt truet. Hvordan er det i dag? Er vi mere optaget af at få julen til at fungerer på det materielle plan, gaverne, maden, hvem er sammen med hvem og hvornår, eller stopper vi op og mærker, at julen er rundt om os og i os, når vi lader kærligheden og generøsiteten få plads?
Mit julegaveønske er i år, at vi snart må få vore flygtningebørn ud af centrene og ind i et mere normal hverdagsliv, i et land de og deres forældre godt må dele med os.
Glædelig jul til dig og dine, Mia

kristi krop lever med hiv

2007-11-22T06:37:00.000-08:00

Gudstjeneste - Kristi krop lever med hiv

Mandag d. 26. november 2007, Nansensgade 47, st. th.kl. 19.00

Taler Preben Bakbo Sloth. Preben er langtidsoverlevende og en kendt aids-aktivist. Sidst har han arbejdet for Folkekirkens Nødhjælp i udarbejdelsen af studiematerialet “One Body. North-South Reflections in the Face of HIV and AIDS”. Preben repræsenterede Danmark på en konference i Zambia for nylig, og har senest holdt foredrag i Uppsala. Det, der kendetegner ham, er, hvordan han forbinder sin tro med handling, og afkræver alle kristne fællesskaber en radikal inklusivitet uden fordømmelse.

Klumme november

2007-11-04T11:26:00.000-08:00

Hvis skyld er det, eller hva’ er meningen?

Når vi rammes af sygdom, ønsker vi ofte en forklaring. Hvordan kunne det ske? Hvordan fik vi sygdommen? Er der noget vi har gjort forkert? Det er en naturlig reaktion at stille den slags spørgsmål. Derfor kunne Harold S. Kushners bog ”Når ondt rammer gode” være blevet en bestseller alene på titlen. At det også er en god bog er en anden sag. Det der er godt ved bogen er, at den lader spørgsmålene komme frem og lader dem stå, når der ikke nødvendigvis er et svar.
Jesu blev også mødt af de store spørgsmål. Da han var ude at gå med disciplene så de en mand, der havde været blind fra fødslen. De spurgte Jesus: Hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?* Dette er ikke bare et primitivt spørgsmål fra for 2000 år siden. Da aids epidemien ramte i 80’erne, kom spørgsmålet frem igen. Og svaret lå på manges tunger. Det var den nye bøssepest – Guds straf. Mennesker havde fået sygdommen, mens de begik synd. Det viste sig jo, at man blev smittet ved seksuelt samvær. Der var så nogle, der var ”uskyldige” ofre, de havde fået smitten ved blodtransfusion. Synd og sygdom smeltede sammen. Det var de smittedes egen skyld, da de havde handlet syndigt.
Hvem har syndet, han selv eller hans forældre? Jesus svarer klart: Hverken han selv eller hans forældre har syndet. Jesus nægter at sammenblande sygdom og synd. I den konkrete situation helbreder han den blinde. Hvis der skal findes nogen mening med hans blindhed, er det, at Guds gerninger skal åbenbares på ham, idet Jesus helbreder ham.
Nu er vi ikke længere i 80’erne, men vore hiv-smittede brødre og søstre stigmatiseres stadig verden over. I Vesten har vi medicin og derfor flere langtidsoverlevere, hvilket er et mirakel. Vi har set mennesker komme tilbage fra dødens dør. Men vi har også benægtelse, udstødelse og isolation. Nogle af os passer ikke på os selv, selvom vi ved hvordan hiv spredes. Dette viser vor mangel på selvkærlighed og selvrespekt.
I resten af verden, fx i Afrika, er der ikke adgang til medicin og/eller et ordentligt hospitalsvæsen. Her skriger ubalancen fra os og til himmelen. Den efterladte hiv-smittede kvinde kan være nød til at sælge sig selv, så hendes børn kan få mad. Og der er masser af dårlig teologi og politik i verden. Den amerikanske præsident holder med paven imens de prædiker afholdenhed i stedet for beskyttelse. Der sker endnu en gang en sammenblanding af såkaldt kristen moral og politik, der indebærer af endnu flere smittes, bl.a. fordi sex stadig opfattes som synd. Og når synd og sygdom sammenblandes, bliver de syge stigmatiseret.
Jesus gør noget: han spytter på jorden og laver en dynd med spyttet, som han så smører på den blindes øjne. Han opfordrer så den blinde til at vaske sig i Siloa-dammen, som Jerusalem fik sit rene vand fra. Og så kan manden se.
Jeg håber for os og resten af verden, at også vi snart må se. Lad os fjerne skylden, skammen og benægtelsen. Lad os igen begynde at være solidariske med de smittede både i Danmark og i resten af verden. Lad os hver især finde måder hvorpå vi kan være med til at fjerne uretfærdigheden i fordelingen af sundhedsresurser. Og lad os møde hinanden, smittet som ”sygdomfri”, med åbenhed og kærlighed.

Kærlig hilsen
Mia

* Johannes evangeliet kapitel 9. vers 1-12
Hør Preben Bakbo Sloths tale ”Jesu legeme har aids” til gudstjenesten 26.11. Nansensgade 47,st. kl. 19. Preben er langtidsoverlevende og en kendt aids-aktivist. Sidst har han arbejdet for Folkekirkens aidstjeneste i udarbejdelsen af studiematerialet ”One Body. North-South Reflections in the Face of HIV and AIDS”. Materialet er udsprunget af et samarbejde mellem fire lande, Zambia, Mozambique, Norge og Danmark. Preben repræsenterede Danmark på en konference i Zambia for nylig, og har senest holdt foredrag i Uppsala. Det, der kendetegner ham, er, hvordan han forbinder sin tro med handling, og afkræver alle kristne fællesskaber en radikal inklusivitet uden fordømmelse.

Klumme oktober - Venskabets glæder!

2007-10-07T03:18:00.000-07:00

Gå ikke foran mig, måske vil jeg ikke følge dig. Gå ikke bagved mig, måske vil jeg ikke føre an. Gå ved siden af mig og vær blot min ven. Citatet er af Albert Camus

Venskaber er dyrebare. Men hvad kendetegner en god ven og gode venskaber? I et venskab er der nærhed, tillid og fortrolighed. Det er her, vi kan fortælle om hvad der sker i vore liv; her, vi kan udveksle erfaringer. Det er her, vore delte livshistorier skaber mening; her, vi kan fortælle om livs udvikling og indvikling, dele glæder og sorger om den store kærlighed, den nye kæreste eller det store tab. Det er her, der kan være plads til at reflektere og lege med tanken om at sætte alt på spil. Venskaber bæres af en stor tolerance, rummelighed og gensidighed.

Min bevægegrund til at skrive om venskab er, at jeg ofte møder hos andre, og ikke mindst hos mig selv, modstand mod at skulle overgive sig til eller tro på en Fader Gud. Nogle af os har måske ikke haft de bedste erfaringer med jordiske moder- eller faderfigurer. Brugen af det faderlige gudsbillede vækker derfor ikke kun minder om tryghed og kærlighed. Den kærlige Gudfader, jeg mødte i den højrekristelige organisation Luthersk Mission, hvor jeg som barn lærte Jesus at kende, var jo ikke entydig. Han var også en streng dommer, der ikke var bleg for at slå sin egen søn ihjel, fordi jeg var så stor en synder. Dette blev hurtigt en uhensigtsmæssig og perverteret forestilling om Gud. I fredags var jeg så sammen med nogle venner på besøg hos Luthersk Mission. På dette besøg talte vi netop om, hvorledes vi kan høre de samme ting og opfatte dem forskelligt. Der, hvor de hørte om befrielse ved Jesu korsdød for deres synder, hørte jeg, at det var min skyld, at min gode ven Jesus skulle dø. I barnets perspektiv handlede det altså om at holde op med at synde og være ”artig”, så ofret slet ikke var nødvendigt. Jesus var min bedste ven, og det var forfærdeligt, at han skulle dø for min skyld. Jeg hørte en gang en lesbisk kvinde udtale, at hun aldrig kunne være kristen pga. det dysfunktionelle forhold der var mellem Jesus og hans (himmelske) far.
Som voksen har jeg taget min barnlige forståelse op til revurdering, og har beholdt min opfattelse af Jesus som min ven. For hvad nu, hvis Gud er en ven? Den ven, hvis menneskelige ansigt viser sig i Jesus. En, vi kan betro os til. En, vi kan dele vore liv med. En ven, hos hvem der er tolerance og rummelighed. Med hvem der er gensidighed, så kærligheden strømmer begge veje, men også overskud, så selv når jeg ikke har kærlighed til mig selv eller andre, har Gud det stadig. Se, det giver mening for mig, og billedet at Gud som en ven, der hverken går bagved eller foran, men ved siden af mig, giver mig glæde og tryghed.

Den katolske helgen Frans af Assisi skrev således i 1225-26 i en lovprisningssang til Gud:

Pris være dig for moder Jord,
hun føder os med alt, som gror;
på denne jord din Søn har trådt,
og hvor han er, bli’r alting godt.

Vi bøjer os i tak for den,
som blev vor søster, bror og ven,
vor far og mor, som i dit sted
i kærlighed har båret med.

Billeder fra Pride Square 2007

2007-09-02T04:26:00.000-07:00

Markens Liljer - MCC var på Pride Square igen i år. Her ser du billeder fra vores telt og fra pladsen taget af Jann og Lise.

Preben og Søren i en snak.

Jann fotograferede og hjalp med at sætte standen op.

Lise med sin egen til lejligheden lavede T-shirt. Selv skriver hun om sin oplevelse på Pride Square: " Det var en fantastisk oplevelse at befinde sig på pride square. Man følte hurtigt en form for fællesskab og familiebånd med de mange forskellige mennesker, som befandt sig på pladsen, selvom man ikke havde mødt dem før. Humøret var godt, og vejret syntes også at vide, at det ikke var tid til regnbyer. Et mangfoldigt liv var overalt. Ældre mennesker, regnbuefamilier og unge mødtes på samme sted... Børn fik balloner og voksne drak vin hos vores nabotelt eller øl hos Chaca, efter de havde kigget indenfor i de andre forskellige telte, for at se hvad de gik glip af... "

3F delte balloner ud til børnene: "Kan du være dig selv på dit arbejde" stod der på dem. Det gik vist godt for babyen at være baby :-)

Vore naboer på pladsen.

Liv på pladsen.

Fredag var LBLs telt fyldt med folk og bøger fra biblioteket.

Klumme september

2007-09-02T04:25:00.000-07:00

Den eneste ene – ønsket om kærlighed og accept
Når vi søger den eneste ene er det ud fra ønsket om ægte kærlighed. Den kærlighed, hvor begge parter modtager og giver kærlighed. Nogle er endda gået så vidt som at sige, at vi hver især har en soulmate. Jeg skal ikke kunne sige, om det er rigtigt, at der er en soulmate til hver af os, men der er ingen tvivl om, at ønsket om og behovet for en kærlighedsrelation er stort for de fleste. Det er sjældent at møde et menneske, som har det godt med at være alene, eller ”single”, som det hedder for at tage snerten af ensomhed væk.
Vi vil så gerne elskes. Det er naturligt at ønske sig kærlighed. Jeg mener faktisk, at Gud har skabt os med et tomt rum inden i, parat til at blive fyldt med kærlighed. Problemet opstår, hvis vi kun kan føle os ok eller hele, når andre giver os kærlighed. Så kan det udvikle sig til en skævhed i vore forhold, når kærlighed og accept bliver et krav, der kun kan tilfredsstilles af andre mennesker. Så ender vi, i vores relation med ”den eneste ene”, med at blive mere optaget af hvad vi får end af hvad vi giver. Før vi får set os om kan det, der skulle være dejlig og smuk kærlighed, udvikle sig til krav og afhængighed. Når vi har behov for andres kærlighed og accept for at være ok og have det godt, kan vi nemt gå hen og blive afhængige af andre på den ufede måde.
Er jeg så kun ok, hvis du bekræfter mig i, at jeg er det? Eller kommer min accept og selvaccept fra et dybere sted, det sted, hvor jeg er blevet mødt af Gud? Hos dem af os, der er vokset op i en familie med masser af ubetinget kærlighed, er der en stor selvaccept. Vi vokser op med viden om, at vores familie elsker os uanset hvad vi gør, vi skal ikke gøre os fortjent til kærlighed. Vi har selvværd.
De af os, der ikke lige har det fundament, må arbejde på vores selvværd. Det er ingen selvfølge. Det er derfor muligt at falde i fælden om, at de andre skal give os den følelse af værdi og accept vi har brug for.
Det er min erfaring, at det bedste sted for mig at hente min ”værdi-virkelighed” er hos Gud. Gud elsker os betingelsesløst, og når jeg er i den virkelighed, forventer jeg ikke, at min kæreste skal tilfredsstille mit grænseløse behov for bekræftelse. Jeg ved mig elsket. Så har jeg ikke behov for at andre skal acceptere mig og sige god for mig. Så kan jeg høre andre kristne sige, at jeg ikke hører med i himmelen når jeg ”praktiserer min seksualitet”, og vide, at det intet har med mig at gøre, men kun en afspejling af deres behov for at fylde deres eget tomrum med falsk selvtillid.
Hvis du også føler et tomt sted i dig, eller du higer for meget efter bekræftelse hos andre, så brug tid med Gud, i åndelige fællesskaber eller alene. Der er en kilde til accept og heling uden grænser.

Så er det Pride i København

2007-08-21T00:15:00.001-07:00

Så er det i dag Pride Square åbner og ditto Markens Liljers stand.
Det bliver spændende at se om vi får ligeså mange og forskelligartede besøg som sidste år fx.:
Det lesbiske par fra Libanon, en muslim og en kristen, der var meget interesseret i at høre et positivt syn på homoseksualitet fra en kristen præst.
Den irske katolik, der frimodigt fortalte mig jeg ville ende i helvede.
Den ældre kvinde der bekymret fortalte mig at det kan man ikke... det er forkert at være bøsse, men som i virkeligheden var fyldt op af bekymring for sin søn hun mener er i skabet...
Masser af forundrede homoer, udenlandske turister og folk der har forladt de snæversynede kirker.
Det bliver dejligt at stå der og vise at Gud elsker os alle og at Jesus ikke ville diskriminere.

http://www.wouldjesusdiscriminate.com/

Boganbefaling - Nancy Wilson: Our Tribe

2007-08-11T23:37:00.000-07:00

I ”Our Tribe” øser Nancy Wilson fra sine erfaringer fra sit arbejde med bøsser og lesbiske som præst i MCC. Desuden tager hun tager sig friheden til frit at læse og tolke bibelen. Hun holder sig ikke bare til terrorteksterne om homoseksualitet, men går på opdagelse efter homoerne. Med et glimt i øjnene argumenterer hun for at de tre visemænd må have været bøsser. Her er intet forsvar for at det er muligt at forene sin seksuelle orientering med sin tro. Dette er selve bogen udgangspunkt, for et forsøg på at videre udvikle tanker og tro for ”vores stamme”. Nancy Wilson blev som den første kvinde og lesbiske valgt til at lede et kirkesamfund, da hun i 2005 afløste MCC’s grundlægger Troy Perry. Bogen kan købes på www.amazon.com
Nancy Wilson: Our Tribe: Queer Folks, God, Jesus and the Bible. Isbn 1-886360-10-3

Regnbuens mangfoldighed

2007-08-11T04:27:00.000-07:00

Når vi afholder Pride i København i august er det under masser af regnbueflag; stickers på butiksdøre, flag ud af private lejligheder, specialiserede regnbueflag med kors eller bjørnepoter, og andre farver for de biseksuelle. Vi henter regnbueparaplyerne frem til paraden, ligesom alt andet med regnbue på. Regnbuen er det internationale kendetegn for queer folks af mange afskygninger.

Regnbuen er et symbol på mangfoldighed. En regnbue er lyset der brydes gennem vanddråber, hvorved vi for mulighed for at se, at hvidt lys i virkeligheden består at alle farver. Der er en kilde, hvori alle farver er. Derfor er regnbuen sådant et stærkt symbol. Lys er mange farver.
Vi er alle mennesker, men vi er også forskellige. Det er da også denne mangfoldighedsforståelse, der fik det nye Sydafrika til at vælge regnbuen som symbol for, at de nu kunne leve sammen med ligeværdighed mellem racerne. Nok er farverne forskellige, men hver eneste har værdi. De ligger der ved siden af hinanden som Gud har skabt dem.
Det er også derfor LBL har valgt at kalde vore nye familieformer for regnbuefamilier. De er alle familier, der er bare en mangfoldighed af sammensætninger i de nye familieformer. Der er ikke førsteklasses- eller andenrangsfamilier, alle er ligeværdige familier og bør behandles ens og med respekt.
Regnbuen har også symbolværdi i Bibelen. Efter at Gud havde udslettet alt liv med syndfloden, på nær Noa og hans familie og to af hvert levende væsen, gik Gud i sig selv og satte en regnbue på himlen som en tegn på den pagt, Gud herefter ville have med menneskene og med alt levende. Aldrig igen ville Gud lade en vandflod udslette alt levende igen, og Gud ville minde sig selv om det hver gang Gud ser en regnbue. (1. Mosebog kapitel 9 vers 12-17)
År efter år hører vi kritik af Pride-arrangementet og beskyldninger om, at paraden enten er for pæn eller for upæn, dvs domineret af for mange tårnhøje drags. Nogle vælger derfor at surmule eller kritisere. Jeg vil gerne opfordre dig til at tage regnbuen alvorligt og til at glæde dig over vores mangfoldighed og forskellighed. Vi behøver ikke at være ens eller mene det samme. Pointen med Pride og Prideparaden er efter min mening netop at vise vores mangfoldighed. Den borgerlige og ”pæne” ved siden af den autonome. Dragqueenen eller dragkingen ved siden af the straight acting. Prøv at forestille jer hvordan en parade i København ville være, hvis ALLE homo- og biseksuelle deltog.
Jeg har lige været til kirkekonference med 1200 delegerede i MCC, Metropolitan Community Church. Her er denne mangfoldighed i praksis. Alle afskygninger af begrebet ”queer” er i min kirke. Her hørte jeg også om Pride i mange lande, hvilket så afgjort sætter min egen andedam i perspektiv.
Der findes en del lande, hvor det kræver meget mod at gå i en Pride demonstration. Hvor man risikerer at sætte forholdet til familien på spil eller at miste sit arbejde. Lande hvor man ikke kan regne med at blive beskyttet af politiet. Lande som Rusland, hvor der dannes uhellige alliancer mellem kirken og fascisterne. Eller som Letland, hvor de demonstrerende homoseksuelle i år blev tvunget til at gå rundt i en lille firkant spærret inde bag et hegn i en park hvor ingen så dem, fordi myndighederne påstod, at det var den eneste måde de kunne ”beskytte” dem på. Nåh ja, året før havde folk jo også kastet ekskrementer på demonstranterne.
I samme EU-land fortalte mine lesbiske venner mig om den risiko enhver lesbisk udsætter sig for hvis hun springer ud, nemlig at blive voldtaget for at blive holdt på plads. At springe ud er forbeholdt de rige eller dem, der fx er beskyttet fordi de arbejder for EU. De samme historier hører jeg fra min præstekollega i Sydafrika, som i sin menighed i Pretoria har mange unge lesbiske, som er hivsmittede. Det er de blevet fordi de voldtages i de townships, hvor de bor.
Alle de historier fylder i mig, og jeg håber for os, at vi både vil fejre at vi kan være ude og frie, og at vi vil sørge for at beholde vore tilkæmpede rettigheder og måske endda få de sidste på plads.
Så hold regnbuen højt og lad og fejre vores mangfoldighed og være stolte af hvem og hvad vi er.
KærligstMia

Klumme juli

2007-07-11T04:52:00.000-07:00

Tro er sådan noget underligt noget. Nogle har den og andre ikke. Nogle har mere tvivl end tro, og nogle er så fyldt af tro, at de næsten kan være ulidelige at være sammen med. Måske er det derfor vi taler om troens gave.
På samme måde kan man være disponeret med et lyst og optimistisk sind eller med det modsatte. Nogle ser altid glasset som halvt fyldt, og ikke halvt tomt, og så er der jo dem af os, som har svært ved at få øje på dråberne nederst i glasset. Er det muligt at gå fra den ene persontype til den anden, eller er vi bare ”skabt sådan”? Vi er jo nede i nogle dybe lag, erfaringer og vaner, som ikke bare sådan lige går at ændre. Og dog er det muligt for nogle at gå sådanne forandringer igennem. Både fra det positive til det negative livssyn, når livet rammer en med hårde slag, eller fra det negative til det positive, oftest ved gode erfaringer og hårdt personligt udviklingsarbejde.
Er tro så udelukkende en gave, eller er det muligt at få en tro hen ad vejen?
Det første der skal til er jo et ønske om at komme til tro på noget. Et ønske om at få noget større ind i sit liv. For sådan en som mig, der har haft et forhold til Gud siden jeg lærte Jesus at kende som 5-årig i min legekammerats søndagsskole, har troen været en følgesvend gennem hele mit liv. Jeg kommer ikke fra et troende hjem, men jeg fortsatte med at gå i søndagsskole og i kirke hele mit liv. Et troende liv, som jeg ikke kan forestille mig anderledes. Jeg fik altså troen som en gave, da mit barnlige hjerte besluttede at ha’ Jesus som min ven. Hvad var det, der gjorde det muligt at få denne gave? Jeg tror det var min åbenhed. Tro starter med åbenhed og villighed. Simpelthen det at tage en chance med Gud. Det er jo noget, der godt kan være svært for os bøsser, lesbiske og biseksuelle. For selvom om vi ikke er troende ”ved” vi jo godt hvad Gud synes om os. Der er en stor sort bog, som folk gennem generationer har slået os i hovedet med. Derfor er det naturligt, når så mange homoseksuelle har valgt at være ateister eller agnostikere. Men hvad nu hvis det slet ikke er Gud, denne lille hævngerrige guddom? Hvem ønsker at tage en chance med en lille fordømmende, snæversynet Gud, hvis største fornøjelse synes at være at sende folk i helvede? En sådan gud er ikke min Gud. Min Gud er kærlig, medlevende og medlidende. Min Gud glæder sig når livet er let, og bærer mig i gennem når et er svært. Selv når det til tider kan synes som var jeg helt alene, så behøver jeg ikke at være det, ved at tage kontakt til Gud. Det er en kærlig Gud, som gerne vil blandes ind i vore liv. Som på en gang er universets skaber og livets opretholder, og dog interesserer sig for hver eneste af os. En sådan Gud vil jeg gerne tage chancen med.
Det er muligt at komme til at tro, og at få en højere magt ind i sit liv er muligt. Det kræver åbenhed og villighed, og det begynder med at praktisere troen ved at bede til dette, der er større end dig. Nu kan det måske virke besynderligt at bede til noget vi måske ikke tror på endnu, men hvis vi tager chancen kan meget ske. Det er som at få et par nye briller på - de åndelige briller.

Kærlige sommerhilsner
Mia

Citat af Sankt Katarina af Siena (1347-1380)

2007-06-04T10:52:00.000-07:00

Dit hår, dit ansigt

Hvad er det
du ønsker at ændre?
Dit hår, dit ansigt, din krop?
Hvorfor?

For Gud er
forelsket i alle disse ting
og han græder måske
når de er
væk.

Klumme juni

2007-06-04T10:43:00.000-07:00

Hvad skal vi dog bede om?

Nu ved jeg jo ikke, kære læser, om du beder, eller om intet kunne ligge dig fjernere. Bønnen forudsætter en, der lytter, og måske har du et forhold til Gud, eller måske forholder du dig ”blot” til noget, der er større end dig selv. Jeg beder tit og ofte. Det hænder, at jeg ikke ved, hvad jeg skal bede om eller for, og at min bøn er stille. Jesu venner var meget i tvivl om, hvordan du skulle bede. Var der mon én rigtig måde at bede på? Jesus giver faktisk et par anvisninger. For det første, at man ikke stiller sig selv til skue og gør et stort væsen ud af, hvor from man er. Han fravælger også at se på bønnen som en lang indkøbsliste. Den anvisning han kommer med bliver kogt ned i Fadervor:

Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din viljesom i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. (Matthæus kap. 6 v. 9-13)

Den sidste linie er først med i senere håndskrifter og må regnes for en praksis, der er kommet til i menighederne.
En af mine venner sendte mig denne kommentar til Fadervor, som jeg ikke ved hvor stammer fra, men som jeg finder meget tankevækkende.
”Sig ikke "Fader", hvis du ikke kan være et barn. Sig ikke "Vor", hvis du bare tænker på dig selv. Sig ikke "himmelen", hvis du fortsat længes efter jordisk gods. Sig ikke "helliget blive dit navn", hvis du hele tiden søger din egen ære. Sig ikke "komme dit rige", hvis du ønsker, at dit eget liv skal blive lettere. Sig ikke "ske din vilje", hvis du ikke kan tåle modgang. Bed ikke om det daglig brød, hvis du ikke vil dele det med de fattige. Bed ikke om din skylds forladelse, hvis du ikke selv vil tilgive. Bed ikke om et liv uden fristelser, hvis du bestandigt selv opsøger dem. Bed ikke om et liv uden det onde, hvis du ikke samtidig søger det gode. Sig ikke "Amen", hvis du ikke tager denne bøn til dig.”
Det er på en gang en barsk og tankevækkende kommentar. For hvad beder vi egentlig om? Hvis jeg beder om tålmodighed, kan jeg så forvente prøvelser i mit liv, der vil styrke min evne til at være tålmodig? Giver Gud mig på den måde, hvad jeg beder om?
Eller har jeg en lang indkøbsliste hos Gud, fordi jeg kun tror, at jeg bliver lykkelig, hvis jeg har den rigtige kæreste, det rigtige job, den rigtige bolig? Hæfter jeg min mulighed for lykke eller tilfredshed op på, at nogle ydre materielle ting skal tilfredsstilles? Hvis jeg gør, binder jeg mig til en materiel forståelse af lykke, eller som det gammeldags hedder i bibelen ”Er jeg af denne verden eller blot i denne verden?”
Jeg har nu i et par år haft forskellige helbredsproblemer, hvortil der i perioder knytter sig smerter. I det har jeg opdaget, at jeg både kan være nede eller have det godt med de samme smerter. Anthony De Mello beskriver det så flot i sin bog Awareness (på dansk Bevidsthed). >>Du siger: ”Jeg er deprimeret ” Men det er falsk Du er ikke deprimeret. Hvis du vil være mere præcis, kan du sige. ”Jeg oplever en depression lige nu” Men du kan næppe sige, ”Jeg er deprimeret” For du er ikke din depression. << (Min oversættelse)De Mello foreslår, at vi holder op med at identificere os med en følelse eller hænge vores liv op på noget ydre. Heri ligger der frihed. På samme måde som der er frihed i at gå fra en offerbevidsthed til at forstå sig selv som en medspiller i livet.
I vore liv kommer der både medgang og modgang, og som det provokerende er blevet sagt: ”Det er ikke hvordan du har det, men hvordan du tager det”. Hvordan skal vi så bede? Udover Jesu korte bøn, er jeg i perioder kommet hen til disse korte bønner:

”Tak”
”Din vilje ske”
”Hjælp NN efter din vilje og velsign hende/ham”

Færre og færre ord. Endelig styrker denne bøn mig dagligt:
”Gud, giv mig sindsro
til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting jeg kan,
og visdom til at se forskel”

Guds fred og velsignelse til dig.
Kærligst
Mia

In God's name - den korsfæstede teenager

2007-05-27T00:51:00.000-07:00

I de tre første måneder af 2007 er 37 kvinder døde i Nicaragua, fordi de ikke kunne få en abort, selvom deres liv var truet. De afterlader sig tilsammen 80 børn. Jens Galschiøts "Den Gravide Teenager", som her ses fotograferet foran Vor Frue Kirke i København, er d. 20. maj blevet opstillet i Nicaragua. Kvindebevægelsen dér bruger den og små kopier af statuen til at gøre opmærksom på kvinder ret til at vælge, om de vil have abort eller ej.

Da jeg læste Galschiøts pressemeddelse, slog det mig, at jeg havde helt den samme oplevelse som Magaly Quintena fra "Katolske kvinder for retten til at vælge", da jeg kiggede på skupturen foran den imponerede kirke.

Den viser både det kvindelige aspekt af Gud, og hvordan hun korsfæstes af menneskene, og de fattige kvinder i verden. Kirken korsfæster den gravide teenager på samme måde som religions repræsentanter på Jesu tid var medvirkende i at få romerne til at kostfæste ham.

Du kan læse mere om projektet på www.aidoh.dk

http://www.aidoh.dk/new-struct/Happenings-and-Projects/2007/NI/DK-Nicaragua.pdf
http://www.aidoh.dk/new-struct/Happenings-and-Projects/2007/NI/Muerte-materna.pdf

Pinsebøn

2007-05-22T23:25:00.000-07:00

Nu er det kirken fødselsdag om få dage og i den anledledning har jeg skrevet denne børn

En: Kom Hellige ånd, du bringer fornyelse,
når vi mindst vender det.
Alle: Du kommer og går og blæster hvor du vil.
En: Kom Hellige ånd, uregerlige ånd,
der vender op og ned på magtens strukturer
Alle: Du kommer og går og blæster hvor du vil.
En: Kom Hellige ånd, du taler for dem uden røst,
Alle: Du kommer og går og blæster hvor du vil.
En: Kom Hellige ånd, du bringer nyt til verden.
Alle: Du kommer og går og blæster hvor du vil.
En: Kom Hellige ånd, du tænder kærlighdens flammer,
Alle: Du kommer og går og blæster hvor du vil.
En: Kom Hellige ånd, du rykker os ud af vores frygt,
Alle: lad os aldrig blive selvtilstrækkelige, men gør os parate til dig.

Glædelig pinse!

Klumme Maj

2007-05-20T04:58:00.001-07:00

Ville Jesus diskriminere?
Som bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle er vi vant til ikke at være 100 % sikre på, hvad svaret ville være i kirkesammenhænge. Kristendommen har, som mange andre religioner, en lang tradition for at udelukke og diskriminere homoer. På samme måde som kirken har været garant for den ”autoriserede” opfattelse af kønsidentitet, med klare billeder af mænds og kvinders roller i samfundet, familien og kirken. I Danmark blev loven om kvindelige præster vedtaget i 1948, og der er stadig en stædig lille gruppe præster i Folkekirken, der holder fast ved, at det er forkert. Men ville Jesus diskriminere?
Når jeg læser historierne om Jesus i bibelen, bliver mit svar helt klart nej. I evangelierne vrimler det med kvinder der fulgte Jesus. Hvorfor mon? Jeg er ikke i tvivl om, at det var fordi han mødte dem som mennesker og ikke som andenrangs væsener. I historien om den samaritanske kvinde kan vi læse om, hvordan Jesus førte en teologisk diskussion med hende. Det er interessant af flere årsager: hun var kvinde, fra et andet folk og fra en fremmed religion. Alt dette burde have ført til, at Jesus som jøde ikke skulle være sammen med hende. (Johannes kap.4)
En af beskyldningerne mod Jesus var netop, at han holdt sig dårligt selskab. Han var sammen med syndere og urene. Det vrimler med syge, spedalske, ludere, nysgerrige og teologisk rapkæftede kvinder, fattigfolk, besættelsesmagtens soldater, forvirrede intellektuelle og skatteopkrævere. Jesus’ følgeskab var altså ikke de veltilpassede, men de utilpassede og søgende. Dem, der var kommet galt af sted eller havde brug for hjælp. Dem, der ikke lige kunne finde svaret i sig selv eller deres veletablerede religion. Dem, der havde brug for ubetinget kærlighed fra Gud. Dem, der søgte helende tilgivelse. Jesus kom til verden for at vise hen til den sandhed, der er Guds kærlighed og tilgivelse.
Professor Christian Thodberg skriver i bogen Den forsømte gudstjeneste: ”Den sande kirke er således altid på vej ud til verden i sin herres tjeneste, og i denne tjeneste må den blive ét med denne verden og dens meningsløshed og død, for det var ikke kirken, Gud elskede, men verden.”
Gud er et tilbud til alle og Jesus viser Guds kærlighed til verden, ja til os alle. Ingen kan tage patent på Gud. Og Jesus siger det selv: ”Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse.” Så væk med kristendommen og ind med troen. Den tro, der handler om Jesu kærlighed til alle.
Ville Jesus diskriminere? Søren Krarups svar er ja. Hvad synes du?
På region7.joymcc.com/diversity/diversity.html kan du se en video, som Jesus MCC har lavet over spørgsmålet: ”Would Jesus discriminate?” som et svar på al den negative propaganda fra det religiøse højre. Deres website byder også på gode queer svar på spørgsmålet: www.wouldjesusdiscriminate.com
Kærligst
Mia

Velkommen til Mias tanker

2007-05-20T04:41:00.000-07:00

Det er lige netop hvad dette sted er. Min tanker og oplevelser. Du behøver ikke være enig, men jeg håber, at du vil få noget ud af at læse med. På samme måde er mine synspunkter mine og deles ikke nødvendigvis af hele mit kristne fællesskab.

Må Gud styre dine dager og gøremål,
værne om din værdi, gøre dit hjerte stille.
Må du se Kristi ansigt i alle du møder.
Må alle du møder se Kristi ansigt i dig.

Dyb fred fra den rolige jord til dig.
Dyb fred fra den stille luft til dig.
Dyb fred fra det elskende hjerte til dig.
Dyb fred fra Han som er vor Fred.